Det væsentlige at huske: Ordet "Puff", lånt fra engelsk i det 18. århundrede, betød oprindeligt en "pludselig luftudsendelse", og udviklede sig derefter til en "overdreven og falsk annonce". Fransksproget til "pouf" af Stendhal. At forstå dets historie gør det muligt at identificere vildledende reklamer let. Allerede i 1732 betegnede det overdrevne lovprisninger.
Opdag etymologien af 'puff': dette udtryk, lånt fra engelsk i det 18. århundrede, stammer fra verbet 'to puff', en onomatopoeia fra gammelengelsk 'pyffian', der beskriver en pludselig luftudsendelse. Dets lydmæssige oprindelse har muliggjort en udvikling mod abstrakte betydninger. På fransk betegner det falske annoncer, charlataners bedrag eller forfængelige handlinger, ofte kritiseret i pressen eller litteraturen. Stendhal forsøgte at franskificere det til 'pouf', men 'puff' forblev almindeligt for at beskrive tomme taler eller vildledende reklamer, hvilket illustrerer en fascinerende transformation fra simpel pust til skamløs bedrag.
Den engelske oprindelse af ordet "puff"
Et sprogligt lån fra det 18. århundrede
Udtrykket "Puff" er et direkte lån fra engelsk i det 18. århundrede. Det betegnede oprindeligt en pludselig luftudsendelse i det engelske sprog. Denne optagelse vidner om sproglige udvekslinger i denne historiske periode. Ordet blev hurtigt integreret i fransk og bevarede sin oprindelige betydning.
Den onomatopoetiske rod og verbet "to puff"
Etymologien af det engelske ord "puff" er onomatopoetisk. Det stammer fra verbet "to puff", som betyder "at blæse". På gammelengelsk blev det dokumenteret som "pyffian", der efterligner lyden af pust. Denne lydmæssige oprindelse forklarer dets brug til at beskrive hurtige og pludselige luftbevægelser, som et kort og brat pust.
- Lån fra engelsk i det 18. århundrede
- Betegnede oprindeligt en "pludselig luftudsendelse"
- Afledt af verbet "to puff" som betyder "at blæse"
- Onomatopoetisk oprindelse (gammelengelsk "pyffian")
Den semantiske udvikling af udtrykket på engelsk
Fra "pust" til "overdreven lovprisning"
Udtrykket 'puff' er et lån fra engelsk i det 18. århundrede. Af onomatopoetisk oprindelse stammer det fra verbet 'to puff', som betyder 'at blæse'. Oprindeligt betegnede det en 'pludselig luftudsendelse'. Allerede i det 16. århundrede fik det en figurativ betydning: 'tom eller forgæves praleri'. Omkring 1732 inkluderede dets udvikling 'overdreven lovprisning' eller overdreven reklame, der forvandler 'pustet' til noget let og overdrevet.
Den negative betydning og forfængelighed
Omkring 1902 betegnede udtrykket 'puff' noget tomt, latterligt eller pralende. Det understreger overfladiskhed og mangel på substans, som en overdreven promovering uden grundlag. Denne semantiske udvikling illustrerer den vildledende brug af ordet til at beskrive tomme taler.
Adoptionen og de første betydninger på fransk
"Puff" som "overdreven og falsk annonce"
Lånt fra engelsk i det 18. århundrede betegner puff oprindeligt en pludselig luftudsendelse. På fransk har det fået betydningen af en overdreven og falsk annonce. Littré-ordbogen definerer det som "charlatans bedrag, annonce for at narre". Det beskriver puff som løgnen, der er blevet spekulation, tilgængelig for alle, frit cirkulerende i samfundet og industrien. Det inkluderer overdrevne praleri fra digtere, talere og statsmænd.
Franskificeringen af Stendhal og udtrykket "pouf"
Ved udvidelse henviser puff til en prangende, vildledende og forfængelig handling. Forfatteren Stendhal forsøgte at franskificere dette udtryk til pouf, i et forsøg på at integrere det i det franske sprog.
- Overdreven og falsk annonce (ældgammelt eller litterært register)
- Prangende, vildledende og forfængelig handling (ved udvidelse)
- Franskificering til "pouf" af Stendhal
Ordbøgerne og den etymologiske troværdighed
De historiske referencer fra Littré og CNRTL
Littré og CNRTL bekræfter det engelske lån af "puff" i det 18. århundrede. Først "pludselig luftudsendelse", betød det "charlatans bedrag" på fransk.
Dokumentationen fra Wiktionnaire
Wiktionnaire beskriver dets onomatopoetiske oprindelse ("to puff" = at blæse) og dets udvikling mod forfængelighed. Stendhal franskificerede det til "pouf" i det 19. århundrede.
| Periode | Sprog | Oprindelig betydning | Udvikling |
|---|---|---|---|
| Før det 18. århundrede | Engelsk | Onomatopoeia "pyffian" | Verbet "to puff" (at blæse) |
| Det 18. århundrede | Engelsk | Pludselig luftudsendelse | Overdreven lovprisning (1732) |
| Det 18. århundrede | Fransk | Engelsk lån | Falsk reklame |
| Det 19. århundrede | Fransk | Prangende handling | Franskificeret til "pouf" (Stendhal) |
Udtrykket "puff", lånt fra engelsk i det 18. århundrede, oprindeligt onomatopoetisk for "pust", har udviklet sig til negative betydninger. På fransk betegner det en falsk annonce eller en forfængelig handling, franskificeret af Stendhal til "pouf". Dets udviklinger illustrerer sproglige udvekslinger og semantiske transformationer mellem sprog.
